Om KOGLE

os

Èn øl er en kogle, og vores øl er lavet af Koglebryg. Hvorfor en kogle? Jo fordi at en humleblomst ligner en kogle, bare på hovedet, se bare vores logo. Men hvem er VI? hører jeg ingen spørge. Vi er faktisk mest mig, altså Kasper Risbøl Hemme, manden bag og manden i front. Jeg har altid været i gang med lave alt muligt og tage fat i det, jeg synes var spændende. Ølbrygning er min nyeste og mest ynglings beskæftigelse, altså ud over min lille familie. Det hele startede, da jeg selv syntes, at der manglede nogle øl, der passede til mit nye liv. Et liv med børn og med en krop, der ikke længere kunne drikke 21 øl og så stå op klokken 7 og gøre ting. Så derfor begyndte jeg at lege med ideen om at lave øl med lav alkoholprocent, og som faktisk også smager godt. Jeg var alligevel i gang med at bygge et kolonihavehus i hamp, så jeg byggede et minibryggeri midt i huset og begyndte at brygge på livet løs, imens resten af huset langsomt rejste sig op omkring mine øltanke. Efter mere end seks måneder havde jeg noget øl, som faktisk smagte godt og var lige det, jeg stod og manglede i mit liv. Så var der ikke lang vej til at gøre noget seriøst ud af det, og Koglebryg blev en realitet i maj 2020. De første to øl rammer gaden i starten af juli. Nå ja! Vi kan jo ikke bare være én person, men jeg tæller min familie med, samt de venner jeg bruger som støtte og mundskænk.

Ideen

Hos Koglebryg er målet at lave en god øl med en relativ lav alkoholprocent og på en fornuftig måde, som skåner vores natur mest muligt. Tanken er, at man skal kunne nyde en øl, når man har lyst og ikke tænke alt for meget over, om man nu kan komme igennem resten af dagen eller dagen efter, selv hvis man er kommet til at drikke mere end én. Vores mål er også at lave en lækker øl som ikke også er hård ved vores planet, vi ved at den kun er til låns. Heldigvis hænger bæredygtighed og økologi tæt sammen med kvalitet, ja man kan næsten smage den kærlighed der er blevet langt i produktet, fra jord til bord, eller flaske om man vil. Ud over at alle vores ingredienser er 100% økologiske, bliver vores øl prodceret med overskudsdamp fra den lokale affaldsforbrænding. Dampen sendes igennem rør og varmer vandet op. På intet tidspunkt har dampen direkte kontakt med øllet, det er klart. Al overskudsvarme fra bryggeriet, sendes videre til et fjernvarmeanlæg og bruges til at varme nabohusene op. På den måde får vi hver en joule ud af den energi, som vi bruger til at producere vores øl.. Dette er blot nogle af de mange ting vi gør i forsøget på at lave verdens mest bæredygtigt produceret øl.