angry toes in lemonade

modest sour

ATIL er en frisk og let sour. Med sine fine noter af citron og friskheden fra hvede er den ikke så sur, at den hviner i hjørnetænderne, men kun så det lige hiver bagerst på tungen. Den er nærmest vinøs i sin tørhed og karbonering 

Sour er en type øl, som endnu ikke har fået sit store gennembrud i Danmark. Vores udgave er i den venlige ende af skalaen og passer perfekt til en lun solrig eftermiddag eller i saunaen efter vinterbadning. ATIL er som altid hos Koglebryg brygget med økologiske råvarer og den mest bæredygtige facon. ATIL er brygget med humletyperne Perle og Huell Melon,

Navnet, Angry Toes in Lemonade, kommer fra en oversættelse af “sure tæer i saftevand”, som brygdesigneren lavede, da han var en lille purk og endnu ikke havde smagt øl eller rigtigt lært engelsk. Øllen smager dog ikke af sure tæer og heldigvis for det! Den smager og ligner mere lemonade, hvis lemonade var en lækker sour altså.